Tegninger og forslag til nyt borgerhus og samlingssted

Her vil udvalget komme med løbende information om hvor langt vi er med vores arbejde.
Denne side er blot til info om vores tanker og planer og disse kan ændres uden varsel.  

Vi har valgt i udvalget at arbejde med en ny placering af vores borger/fælleshus, da vi mener at det vil give en bedre sammenhæng med byen.
Udvalget anbefaler at det nye samlingssted bliver nede på torvet. (Bonkenvej/Jerriksvej)

Du kan se den foreløbige tegning over huset herunder.
(De angivende mål er ikke endeligt og der kan komme rettelser senere)


2017

September 2017
I forbindelse med LUP møddet i forsamlingshuset, blev der spurgt ind til projektet, og der blev opfordret til at tage kontakt til veteranklubben, om et evt. samarbejde.
Tom Nielsen fra arbejdsgruppen lovede at tage kontakt, og finde ud af om der kunne laves et samarbejde. 

Oktober 2017
Tom Nielsen fra arbejdsgruppen har siden LUP mødet været i dialog med veteranklubben, der er blevet lavet tegninger hvor der er mulighed for at huse både foreningen og veteranklubben. Dog lader det til at veteranklubben syntes at tidshorisonten for gennemførelse af projektet lå for langt ud i fremtiden, da de allerede skal flytte ud af deres nuværende bygninger inden februar 2018, grundet skimmelsvamp.

November 2017
Veteranklubben har meddelt at de har fået tilsagn om at de kan benytte den nedlagte skole i V. Hjermitslev, og derfor vil det ikke blive aktuelt med at indgå et samarbejde med os om vores nye samlingssted.
Arbejdsgruppen er selvfølgelig kede af deres beslutning, men har dog beslutte at fastholde den nye tegning med garage / værksted da denne kan benyttes til opbevaring af foreningens materiel. (Foreningens materiel opbevares rundt om i private hjem og bygninger.) Foreningen har b.l.a. telt, flag og juleudsmykning til byen, disse bliver opbevaret henholdsvis hos private i byen, i forsamlingshuset samt på et lager i V. Hjermitslev. Der tænkes også at den ekstra plads kunne bruges til at oprette en form for materielgård for byen, hvor man kan låne forskellige maskiner og redskaber, eks. plæneklipper, buskrydder, skovl, rive, kost eller ligende.

Status pr. 31-12-2017
Arbejdsgruppen har nu lavet tegninger over grundplan, og har taget kontakt til Vækst Jammerbugt. 


2018

Januar 2018
Vi er nu i dialog med kommunen vedr. vores projekt, herunder skal afklares kommunens stillingtagen til benyttelse af grund samt bygningens placeringen i forhold til naboer. Der vil blive nabohøring når projektet kommer længere hen i processen. Dette vil ske når der søges byggetilladelse til projektet.

D. 24-02-2018
Vi er nu så langt med planerne at vi har fået tilsagn fra kommunen, det er dem der ejer grunden, at vi gerne må benytte denne til opførsel af et nyt hus. 
Vi har på nuværende tidspunkt færdige tegninger der viser grundplanet over byggeriet, og Won arbejder i øjeblikket med at lave facadetegninger.
Der er taget kontakt til de nærmeste naboer som er blevet forelagt projektet og tegning. Det drejer sig om følgende naboer: Rendbækvej 3, Bonkenvej 2, Jerriksvej 5, 5A, 9 og 16. 
Næste etape på projektet er indhentning af tilbud og udarbejdelse af budget for byggeriet. Dette forventes på plads inden sommer 2018.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang