Avisudklip fra 2010


Dilettanter slår sig løs

Klar til årets forestilling i Sdr. Saltum Forsamlingshus.

af Lars Pauli d.27. januar 2010 

Mølleren i Udbyholm er et lystspil skrevet af Henning Jørgensen. Mads K. Jørgensen spiller mølleren, mens Ketty Nielsen er møllerens kone 

Lørdag kan Foreningen Sdr. Saltum invitere til dette års dilettantforestilling: Mølleren i Udbyholm. Det er et lysspil i tre akter skrevet af Henning Jørgensen. Mølleren er plaget af gigt og får en svend, men de to kan ikke sammen. Hvordan det kommer til at gå, skal ikke afsløres, men der skal nok blive mange gode grin og forviklinger. Dilettant i Sdr. Saltum er en tradition, der går helt tilbage til 1913. - Det er faktisk lidt af en prøvelse at blive ved med at finde stykker, fortæller en af de medvirkende, Christian Christiansen. Arrangørerne vil gerne have stykker med mange roller. - Jo flere medvirkende, jo flere kommer der og ser på. Men stykker med mange personer er svære at finde, så vi må nok snart gå tilbage og genbruge fra tidligere, siger Christian Christiansen. Der er generalprøve lørdag eftermiddag i Sdr. Saltum Forsamlingshus og premiere lørdag aften med efterfølgende musik ved firemands orkester. Tirsdag aften i næste uge er der ekstraforestilling med kaffe og brød.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang