Avisudklip fra 2012


Krisestemning i Sdr. Saltum

Borgerforeningen savner bestyrelsesmedlemmer

d. 22. november 2012 

Sdr. Saltum Forsamlingshus er i fare for at blive nedlagt. Foto: Martin Damgård 

SALTUM:Der er indkaldt til ekstra generalforsamling i Sdr. Saltum Forsamlingshus torsdag klokken 19.30. Det vigtigste punkt på dagsordenen er at få valgt nye bestyrelsesmedlemmer i borgerforeningen.

- Der gik jo tre sidst. Derfor var jeg nød til at gå ind for at holde grønlangkålsfest og andespil, sukker den nyvalgte formand Heidi Jensen.
Lige nu sidder der fire i bestyrelsen, hvoraf den ene er syg. Men der skal være syv. Heidi Jensen håber derfor inderligt, at det vil lykkes at skaffe flere frivillige. Men hun er pessimist på forhånd:
- Det næste der sker, bliver jo, at vi bliver nød til at lukke ned. Så bliver der endnu en død by på landkortet. Det synes jeg er meget trist, siger Heidi Jensen, Foreningen Sdr. Saltum.
Juletræsfesten 28. december og dilettantskuespillet til januar vil formanden dog godt garantere.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang