Avisudklip fra 2017
Kæmpevindmøller på vej til Sdr. Saltum
Jammerbugt Kommune fik 14 indsigelser mod forslaget, der skal behandles næste fredag.
d. 21. nov 2007
Jammerbugt Kommune vil opføre to kæmpevindmøller på 127 meter ved Saltum Kær. De skal erstatte de små vindmøller, der allerede står på stedet. Det har fået beboerne i Sdr Saltum til at protestere mod kommunens forslag. Høringsfristen udløb tirsdag, og det blev til 14 indsigelser fra Borgerforeningen og beboerne.
Gårdejer Torben Bergmos købte sin ejendom for halvandet år siden. Han har brugt tiden på at sætte den i stand, men står nu til at miste en stor del af ejendomsværdien. Over en halv million kroner, mener han.
De nye møller er tre gange større, end de der allerede står ved Saltum Kær. Torben Bergmos bor 517 meter fra stedet, hvor de skal stå. Altså kun 17 meter længere end den grænse på 500 meter som miljøstyrelsen har fastlagt.
Ifølge Henrik Møller, der er professor i akustik ved Aalborg Universitet, findes der endnu ingen forskning, der dokumenterer støjgenerne fra vindmøller. Han arbejder dog på et projekt, som skal kortlægge præcis det område. Miljøstyrelsen har ikke nogen indsigelser imod at opføre kæmpevindmøller på fastlandet, og det bekymrer Henrik Møller.
- Man er nødt til at vente og se, hvad der sker. Man kan ikke på forhånd bestemme, hvad resultatet skal være, når man er i gang med noget forskning, siger han.
Regeringens energiprogram tvinger Jammerbugt Kommune til at opføre de store vindmøller. Men Torben Bergmos og Borgerforeningen i Sdr Saltum føler sig forbigået af kommunen. De mener, at beslutningen om placeringen af møllerne er taget for længst. Det afviser formand formanden for Teknik & Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune dog, men siger alligevel, at vindmøllerne er på vej til Saltum.
- Det skulle være mærkeligt, hvis der skulle dukke noget op, som gør, at vi er nødt til at tage planlægningen af dagsordenen, men det er aldrig til at vide.
Teknik & Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune behandler forslaget på næste fredag.
Dilettant i 101 år i Sdr. Saltum
d. 24. januar 2017
Årets dilettant hold: Ole Knigge, Liv Riis, Rene Svendsen, Rikke Nielsen, Erik Knudsen, Åge Mortensen, Michell Nielsen, Charlotte Hansen, Ketty Nielsen, Inge Knudsen og Jørn Gregersen og de kan opleves lørdag den 28. januar i Sdr. Saltum forsamlingshus.
I Sdr. Saltum er man meget vedholdende, og det gælder især dilettanterne, som igennem 101 år har fremført et dilettantstykke i byens forsamlingshus.
Lørdag 28. januar opfører dilettanterne den morsomme folkekomedie: "Kom så piger, jeg vil giftes," skrevet af Jesper Aagaard.
Der er generalprøve på stykket lørdag eftermiddag.
- Der er et godt sammenhold i byen, fortæller Ole Knigge, som har hovedrollen i årets stykke.
- Vi spiller hvert år for ca. 300 gæster og de sidste gæster vi spiller for om tirsdagen for oven i købet kaffe og brød.
Der er 10 personer på rollelisten og Jørn Gregersen er sufflør og igen i år er det Inge Knudsen, som er instruktør.
Michell Nielsen er den eneste nye i årets opførelse.
Hun bor til daglig i Aabybro, men hun stammer fra Sdr. Saltum, så hun var ikke så svær at overtale.
- Det er sjovt og sammenholdet er fint, derfor sagde jeg ja tak til at deltage, fortæller Michell Nielsen, mens hun iføre sig et flot postkostume.
Stykket i år udspiller sig på en gård, hvor der bor en enkemand sammen med sin søn. Sønnen sætter sig for at ville giftes og det gør han ved at sætte en ægteskabsannonce i den lokale ugeavis. Der kommer svar fra en servitrice, der dog ikke lige er faderens livret. Der dukker flere interessante personer op og så sker der ting og sager.