Avisudklip fra 2005

Seværdigheder i røjser

af Grete Mill d. 11. juni 2005

Privat sightseeing i Sdr. Saltum på unge mødres opfordring

SDR. SALTUM: - Kom på besøg. Så skal NORDJYSKE få en privat sightseeing, lød opfordringen. Derfor står Deres udsendte i øsregn sammen med syv unge mødre og deres børn på legepladsen midt i Sdr. Saltum - uden andre læmuligheder end paraplyer. - Der er måske alligevel ikke så meget at komme efter, siger én og kigger lidt mistrøstigt rundt på hvidkalkede, ældre huse med slubrende nedløbsrør. Hun mødes af en mur af protester: Alle veje fører til Sdr. Saltum - i hvert fald fra V. Hjermitslev, mosen og hovedvejen til Løkken. Småbørnene i deres hænder, i vogne og nogle af dem også i deres maver er blandt seværdighederne. Og så repræsenterer de endda kun nogle af landsbyens unge børnefamilier. Den tidligere stationsby oplever et børneboom. Nogle af mødrene har medbragt kaffe, hjemmebag og saft, for legepladsen er et dejligt samlingssted, når det altså ikke øser ned. Det er bl.a. legepladsen, de vil vise frem. Den er et resultat af landsbysammenholdet. Jorden er skænket til formålet af en nabo, Jens Sørensen, vidner en sten om. Og det er netop sammenholdet og foreningslivet i forsamlingshuset, som gør landsbylivet værdifuldt og er dets trumf. Også for tilflyttere. Gitte Jensen er en af dem og hun kom hurtigt på omdrejningshøjde med byens liv og er aktiv i ungdomsforeningen, mens Ulla Marskot færdes hjemmevant over alt. Hun er blandt dem, der var med til at spille rundbold i et af byens gadekryds, da hun var barn. - Nu er det selvfølgelig alt for farligt. Her er især trafik i weekenden, for efter at motorvejen kom, bruger mange sommerhusejere Sdr. Saltum som smutvej. Bare vi havde haft cykelstier, så vi kunne trille de tre km til Saltum på cykel eller med barnevognen, når vi skal handle, for vi kan ikke købe andet her end æg. De er til gengæld friske, siger Gitte Jensen, der suppleres af Iben Eriksen, også tilflytter. Hun ser en marguerit på et vejskilt som en mulighed for at få ønsket om trafiksikkerhed opfyldt. - Måske turismen redder os i den kommende storkommune på den måde, at der laves cykelstier til turister. Så kan vi vel også bruge dem, siger hun, hvorpå hun udpeger byens virkelige attraktion, Skæg-Jerriks Hus. Det er huset med højen, der rummer de jordiske levninger af beboeren, Skæg-Jerrik, der døde i 1915. Egnssamlingen har forsynet det med oplysninger om ham. Han opførte huset til kulturelt samvær for ungdommen og det kaldes verdens første ungdomshus. Det så de unge mødre gerne, at det blev igen. Eller at de bare måtte disponere over et rum til et par sofaer, lidt legetøj og en kaffemaskine, så de har et sted at være på en regnvejrsdag som denne. De taler også om måske at lave en privat børnehave, for der er småbørn til det i landsbyen, der engang var en livlig stationsby med mejeri, skole, handel og håndværk. Udviklingen blev til afvikling, da Hjørring Privatbaner nedlagde stationen i 1963, men sammenholdet og foreningslivet er byens fremtid, mener mødrene og henlægger formiddagskaffen til carporten hos en af byens sjældne virksomheder, Nordjysk Portservice. Dér er læ.